Speciallægeerklæring
Speciallægeerklæringen udarbejdes på baggrund af de oplysninger, som forsikringsselskabet eller AES har sendt til lægen samt en samtale og undersøgelse.
Formålet med en speciallægeerklæring er at få en upartisk, faglig funderet og fyldestgørende beskrivelse af behandlingsforløb, tilskadekomnes symptomer og resultatet af en klinisk undersøgelse.
Til forskel fra funktionsattesten er speciallægeerklæringen mere omfattende og uddybende. Her er der mulighed for at belyse hele skadeforløbet og gå mere i dybden med dine symptomer. Selve den kliniske undersøgelse er også mere omfattende og kan indeholde flere specifikke test
Funktionsattest
Til en lægelig vurdering af de fysiske følger efter en personskade anvender forsikringsselskaberne funktionsattester, som er fortrykte skemaer med en række spørgsmål. Skemaet udfyldes af lægen på baggrund af tidligere journalnotater, samtale og undersøgelse af skadelidte. Funktionsattesten fokuserer på en specifik legemsdel, der er skadet. Mange spørgsmål besvares med JA/NEJ, og der er begrænset mulighed for at gå i dybden med komplekse problemstillinger.
Second Opnion
I visse tilfælde kan der opstå behov for en second opinion i forbindelse med en allerede udarbejdet speciallægeerklæring eller attest -eksempelvis i sager om arbejdsskade, forsikring, pension, sygemelding eller retslige forhold.
En second opinion i denne sammenhæng indebærer, at en anden speciallæge foretager en uvildig gennemgang og vurdering af den oprindelige erklæring. Det kan være relevant, hvis der er:
- Uenighed om konklusionerne i en tidligere erklæring
- Tvivl om sammenhæng mellem symptomer og en arbejdsskade eller ulykke
- Behov for en objektiv vurdering til brug i klagesager eller som dokumentation i retssager
- Ønske om en opfølgende vurdering, hvis der er sket en udvikling i helbredstilstanden